Gildet På Solhaug by Henrik Ibsen


Main
- books.jibble.org



My Books
- IRC Hacks

Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare

External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd

books.jibble.org

Previous Page | Next Page

Page 8

Bergkongen f�sted den v�ne viv;
--s� klagelig rinde mine dage--
han sp�ndte en s�lvgjord omkring hendes liv.
--ret aldrig du kommer tilbage--

Bergkongen f�sted den liljev�nd
--s� klagelig rinde mine dage--
med femten guldringe til hver hendes h�nd.
--ret aldrig du kommer tilbage--

Tre sommere gik, og der gik vel fem;
--s� klagelig rinde mine dage--
Kirsten sad i berget i alle dem.
--ret aldrig du kommer tilbage--

Fem sommere gik, og der gik vel ni;
--s� klagelig rinde mine dage--
liden Kirsten s� ikke solen i li.
--ret aldrig du kommer tilbage--

Dalen har blomster og fuglesang;
--s� klagelig rinde mine dage--
i berget er der guld og en nat s� lang.
--ret aldrig du kommer tilbage--

(hun rejser sig og g�r henover gulvet.)
Den vise sang Gudmund s� mangen kveld,
da han var hos min fader hjemme.
Der er noget deri,--jeg v�d ikke selv,--
der er noget, som jeg aldrig kunde glemme;
der er noget, som m�gtigt fyldte min hu,--
som jeg aldrig forstod,--som jeg grubler p� endnu.
(forf�rdet, stanser.)
R�de guldringe! Beltet om mit liv--!
Med guld var det bergkongen f�sted sin viv!
(fortvilet; synker ned p� en b�nk ved bordet til venstre.)
Ve mig! Selv er jeg bergkongens brud!
Og ingen--ingen kommer for at l�se mig ud.

(Signe, gl�destr�lende, kommer l�bende ind fra
baggrunden.)

SIGNE
(r�ber.)
Margit, Margit,--han kommer!

MARGIT
(springer op.)
Kommer? Hvem kommer?

SIGNE.
Gudmund, vor fr�nde!

MARGIT.
Gudmund Alfs�n! Her! Hvor kan du tro--?

SIGNE.
�, jeg er viss p� det.

MARGIT
(g�r over mod h�jre.)
Gudmund Alfs�n er med til bryllupsgildet
i kongsg�rden; det v�d du lige s� godt som jeg.

SIGNE.
Kan v�re; men endda s� er jeg sikker p�, det var ham.

MARGIT.
Har du set ham?

SIGNE.
� nej, nej; men nu skal du h�re--

MARGIT.
Ja, skynd dig,--fort�l!

SIGNE.
Det var sig �rle, da klokkerne klang,
mig lysted at ride til kirke;
de vildene fugle kvidred og sang
alt mellem siljer og birke.
Der var en gammen i luft og i li;
kirketiden fast var omme;
thi alt som jeg red ad den skyggefulde sti
mig vinked hver rosenblomme.
Jeg tr�dte s� tyst p� kirkegulvet ind;
presten stod h�jt i koret;
han sang og l�ste; med andagt i sind
lytted m�nd og kvinder til ordet.
Da h�rtes en r�st over fjorden bl�;
mig tyktes, at alle de billeder sm�
vendte sig om for at lytte derp�.

Previous Page | Next Page


Books | Photos | Paul Mutton | Mon 24th Feb 2025, 3:27