|
Main
- books.jibble.org
My Books
- IRC Hacks
Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare
External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd
|
books.jibble.org
Previous Page
| Next Page
Page 7
(Han og Erik g�r med m�ndene ud i baggrunden. Bengt
f�lger dem til d�ren. Klokkeringningen er imidlertid oph�rt.)
BENGT
(kommer tilbage.)
Det bares mig for, som han trued os, da han gik.
MARGIT
(tankespredt.)
Ja, s�dan lod det.
BENGT.
Knut G�sling er ikke god at komme ud for. Og n�r jeg t�nker mig
om, s� gav vi ham ogs� altfor mange umilde ord. N�, lad os ikke
gruble over den sag. Idag m� vi v�re lystige, Margit! Og det,
mener jeg, vi har god grund til begge to.
MARGIT
(smiler tungt.)
Ja, tilvisse!
BENGT.
Jeg var ikke ganske ung, da jeg bejled til dig, det er sandt. Men
den rigeste mand p� mange, mange mile, det v�d jeg da visst, at
jeg var. Du var en fager ungm�, af �del sl�gt; men medgiften
skulde ikke friste nogen frier.
MARGIT
(hen for sig.)
Og dog var jeg dengang s� rig.
BENGT.
Hvad sagde du, min hustru?
MARGIT.
�, intet, intet.
(g�r over mod h�jre.)
Jeg vil pynte mig med perler og ringe. Det er jo min gl�desfest
ikveld.
BENGT.
Slig tale tykkes jeg vel om. Lad mig se, du kl�der dig i din
bedste stads, s� vore g�ster kan sige: lyksalig hun, som fik
Bengt Gautes�n til husbond.--Men nu m� jeg ud i madburet; der er
fuldt op at tage vare p� idag.
(han g�r ud til venstre.)
MARGIT
(segner ned i en stol ved bordet til h�jre.)
Vel var det han gik. N�r jeg ser ham herinde,
det er mig som blodet holdt op at rinde;
det er som en kold, en knugende magt
havde sig rundt om mit hjerte lagt.
(med frembrydende t�rer.)
Han er min husbond! Jeg er _hans_ viv!
Hvorl�nge varer et menneskes liv?
Gud fri mig,--kanh�nde halvhundrede �r;--
og jeg--i det tre og tyvende g�r!
(roligere, efter en kort taushed.)
Det er tungt at sukke bag gylden mur;
det er tungt at sidde s� l�nge i bur.
(famler tankespredt mellem smykkerne og begynder at pynte sig.)
Med perler og ringe alt som bedst,
han bad, at jeg smykke mig skulde.
Det var mig en gladere bryllupsfest,
om jeg st�dtes til ro under mulde.
(afbrydende.)
Dog jeg vil ikke mere t�nke derp�;
jeg kender en vise, som kan sorgen forsl�.
(hun synger.)
Bergkongen red sig under �;
--s� klagelig rinde mine dage--
vilde han f�ste den v�ne m�.
--ret aldrig du kommer tilbage--
Bergkongen red til herr H�kons g�rd;
--s� klagelig rinde mine dage--
liden Kirsten stod ude, slog ud sit h�r.
--ret aldrig du kommer tilbage--
Previous Page
| Next Page
|
|