Gildet På Solhaug by Henrik Ibsen


Main
- books.jibble.org



My Books
- IRC Hacks

Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare

External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd

books.jibble.org

Previous Page | Next Page

Page 2

Men er der nogen, som tviler p�, at man i den endnu �ldre
dramatiske literatur, med en smule god eller ond vilje, m�tte
kunne opdrive et skuespil, om hvilket det kunde p�st�es, at
Kleist derfra havde l�nt et eller andet til sit "K�thchen von
Heilbronn"? _Jeg_ tviler i al fald ikke derp�. Men deslige
p�visninger vilde v�re �rkesl�se. Det, der g�r et kunstv�rk til
sin ophavsmands �ndelige ejendom, det er, at han har p�trykt
v�rket sin egen personligheds stempel. Jeg mener derfor, at til
trods for de antydede lighedspunkter er "Svend Dyrings hus" lige
s� ubestridelig og udelukkende et originalv�rk af Henrik Hertz,
som "K�thchen von Heilbronn" er et originalv�rk af Heinrich v.
Kleist.

Den samme ret gj�r jeg for mit eget vedkommende g�ldende med
hensyn til "Gildet p� Solhaug". Jeg h�ber ogs�, at man for
fremtiden vil lade enhver af de tre navnef�ttere f� beholde
ubesk�ret, hvad der med rette tilh�rer ham.

Georg Brandes har ved given anledning betegnet "Gildet p�
Solhaug" i dets forhold til "Svend Dyrings hus", ikke som bygget
p� noget l�n, men som tilblevet under en p�virkning, en
indflydelse, ud�vet af en �ldre digter p� den yngre. Hans
udtalelser om mit arbejde er for resten s� velvillige, at jeg
herfor, som for s� meget andet, har al grund til at v�re ham
takskyldig.

Men ikke desto mindre m� jeg fastholde, at sagen i virkeligheden
heller ikke forholder sig s�ledes, som Brandes har opfattet den.
Henrik Hertz har aldrig i nogen s�rlig grad tiltalt mig som
dramatisk digter. Jeg kan derfor ikke f� i mit hoved, at han
nogensinde skulde, mig uafvidende, have kunnet �vet nogen
indflydelse p� min egen dramatiske produktion.

P� dette punkt og i denne forbindelse kunde jeg indskr�nke mig
til at henvise til dr. Valfrid Vasenius, docent i �stetik ved
universitetet i Helsingfors. I sin afhandling for den filosofiske
doktorgrad: "Henrik Ibsens dramatiska diktning i dess f�rsta
skede" (1879) s� vel som i sit v�rk "Henrik Ibsen, ett
skaldeportr�tt" (343 sider. Jos. Seligmann & comp. Stockholm.
1882.) har han gjort rede for sit grundsyn p� mit her omhandlede
skuespil,--i sidstn�vnte skrift suppleret med, hvad jeg under et
samv�r i M�nchen for tre �r siden i al korthed meddelte ham.
Hertil kunde jeg, som sagt, henvise.

Men for god ordens skyld vil jeg dog selv p� de f�lgende blade i
omrids fort�lle "Gildet p� Solhaug"s tilblivelseshistorie.

Her er den:

Jeg indledede denne fortale med en oplysning om, at stykket er
skrevet i sommeren 1855.

�ret i forvejen havde jeg skrevet "Fru Inger til �str�t".
Besk�ftigelsen med dette drama havde n�dsaget mig til liter�rt og
historisk at fordybe mig i Norges middelalder, navnlig da i den
senere del af samme. Jeg fors�gte, s� godt det lod sig g�re, at
leve mig ind i hine tiders s�der og skikke, i menneskernes
f�lelsesliv, i deres t�nkes�t og udtryksm�de.

Denne periode er imidlertid ikke s�rdeles tiltalende at dv�le ved
i l�ngden; den frembyder heller ikke synderligt stof, der egner
sig for dramatisk behandling.

Jeg tyede derfor ogs� snart over til selve sagatiden. Men
kongesagaerne og overhovedet de strengere historiske
overleveringer fra denne fjerne tidsalder f�ngslede mig ikke; jeg
kunde dengang ikke for mine digteriske �jemed g�re nogen
dramatisk brug af stridighederne mellem konger og h�vdinger,
mellem partier og flokke. Det skulde f�rst komme senere.

Derimod fandt jeg i rigt m�l i de islandske �tte-sagaer, hvad jeg
beh�vede som menneskelig ikl�dning for de stemninger,
forestillinger og tanker, der dengang opfyldte, eller i al fald
mere eller mindre klart foresv�vede mig. Disse gammelnordiske
liter�re bidrag til vor sagatids personalhistorie havde jeg
hidtil ikke kendt, knapt nok h�rt dem n�vne. Da faldt mig ved et
tilf�lde N.M. Petersens, i al fald for sprogtonens vedkommende,
fortr�ffelige overs�ttelse i h�nde. Ud fra disse �tte-kr�niker
med deres vekslende forhold og optrin mellem mand og mand, mellem
kvinde og kvinde, overhovedet mellem menneske og menneske, slog
mig et personligt, fyldigt, levende livsindhold im�de; og ud af
denne min leven sammen med alle disse afsluttede, enkelte,
personlige kvinder og m�nd fremstod i min tanke det f�rste r�,
t�gede udkast til "H�rm�ndene p� Helgeland".

Previous Page | Next Page


Books | Photos | Paul Mutton | Thu 28th Mar 2024, 9:21