|
Main
- books.jibble.org
My Books
- IRC Hacks
Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare
External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd
|
books.jibble.org
Previous Page
| Next Page
Page 1
Men s� kom den rigtige kritik, forfattet af de rigtige kritikere.
Hvorledes blev man i hin tid,--jeg mener i �rene fra 1850 til
omkring 1860,--en rigtig literatur-kritiker, og navnlig dramatisk
kritiker i Kristiania?
Jo, det gik i regelen s�ledes til: Efter nogen tids forberedende
�velser i "Samfundsbladet" og efter oftere at have p�h�rt de
diskussioner, som om aftenerne efter teatertid f�rtes p�
Treschows kaf� eller "hos Ingebret", begav den vordende kritiker
sig hen i Johan Dahls boglade og lod sig forskrive fra K�benhavn
et exemplar af J.L. Heibergs "Prosaiske Skrifter", om hvilke han
havde h�rt sige, at de skulde indeholde en afhandling betitlet
"Om Vaudevillen". Denne afhandling blev da l�st, grublet over og
kanske tildels ogs� forst�et. Gennem disse skrifter blev man
endvidere bekendt med en polemik, som Heiberg i sin tid havde
f�rt imod professor �hlenschl�ger og imod digteren Hauch i Sor�.
Lejlighedsvis erfarede man deraf ogs�, at J.I. Baggesen
(forfatter af "Gjengangerbrevene") allerede tidligere havde �bnet
et lignende felttog imod den store digter, som havde skrevet b�de
"Axel og Valborg" og "H�kon Jarl".
Megen anden for en kritiker nyttig viden lod sig ogs� uddrage af
disse skrifter. Af dem l�rte man f.ex., at en ret kritiker var p�
smagens vegne forpligtet til at f�le sig forarget over hiater.
Blev i et eller andet vers et s�dant uhyre p�truffet, kunde man
v�re sikker p�, at de unge kristianiensiske kritiserende
Jeronimusser, ligervis som Holbergs egen, udr�bte deres:
Hillem�nd, verden st�r ikke til p�ske!
Og s� havde den datidige norske hovedstadskritik en s�regen
ejendommelighed, hvis udspring jeg l�nge ikke kunde blive klog
p�. Vore kritikere plejede nemlig, hver gang en begyndende
forfatter udgav en bog eller fik et lidet teaterstykke opf�rt, at
ger�de i en ustyrlig vrede og at geb�rde sig som om der gennem
bogens udgivelse eller stykkets opf�relse var tilf�jet dem selv
og de aviser, de skrev i, en blodig forn�rmelse. Som sagt, jeg
grublede l�nge over denne besynderlighed. Endelig fik jeg rede i
sagen. Ved nemlig at l�se det danske "M�nedskrift for Literatur"
blev jeg opm�rksom p�, at gamle etatsr�d Molbech i sin tid havde
plejet at betages af en sv�r vrede, n�r en ung digter udgav en
bog eller fik et skuespil opf�rt i K�benhavn.
S�ledes, eller omtrent s�ledes, var den domstol beskaffen, der nu
i dagspressen tog sig for at stille "Gildet p� Solhaug" for
kritikens skranke i Kristiania. Den var for st�rstedelen
sammensat af unge m�nd, der i kritisk henseende levede p� l�n fra
diverse kanter. Deres kritiske tanker var for l�nge siden t�nkte
og udtalte af andre; deres meninger var for lang tid siden
formuleret andetsteds. L�negods var hele deres �stetiske teori;
l�negods var hele deres kritiske metode; l�negods var i et og
alt, i stort og i sm�t, den polemiske taktik, de gjorde brug af.
Ja, lige til sindsstemningen, s� var den l�nt. L�nt, l�nt var det
alt sammen. Det eneste originale ved dem var, at de evig og altid
benyttede l�negodset forkert og i utide.
At dette kollegium, hvis medlemmer kritisk livn�rede sig ved l�n,
troede at m�tte i digterisk henseende foruds�tte noget lignende
hos mig, kan ikke forundre nogen. Et par aviser der oppe, og
muligens flere, fandt da ogs� ganske rigtig ud, at jeg havde l�nt
dette eller hint fra Henrik Hertz's skuespil "Svend Dyrings hus".
Denne kritiske p�stand er grundl�s og uefterrettelig. Det er
�benbart benyttelsen af k�mpevisernes versem�l i begge stykkerne,
som har foranlediget den. Men hos mig er sprogtonen en ganske
anden end hos Hertz; diktionen i mit stykke har et ganske andet
klangpr�g end i hans; over det rytmiske i mit stykke vifter en
let sommerluft; over det rytmiske hos Hertz ruger der h�stvejr.
Heller ikke, hvad karakterer, handling, eller overhovedet hvad
det faktiske indhold ang�r, findes der mellem begge stykker nogen
anden eller st�rre lighed end den, der er en n�dvendig f�lge af,
at stoffet til dem begge er hentet ud fra k�mpevisernes trange
forestillingskreds.
Med fuldt s� stor eller vel endnu st�rre f�je kunde man p�st�, at
Hertz i sit "Svend Dyrings hus" havde l�nt et og andet, og det
ikke s� lidt endda, fra Heinrich v. Kleist's "K�thchen von
Heilbronn", der er skrevet i begyndelsen af dette �rhundrede.
K�thchens forhold til grev Wetter-Strahl er i alt v�sentligt det
samme, som Ragnhilds til ridder Stig Hvide. Ligesom Ragnhild
drives ogs� K�thchen af en g�defuld, uforklarlig magt til at
f�lge den mand, hun elsker, p� alle hans veje, til l�nligt at
liste sig efter ham, til viljel�st at l�gge sig ned og sove i
hans n�rhed, til naturn�dvendigt at vende tilbage til ham, s�
ofte hun end jages bort. Hertil kommer det overnaturliges
indgriben p� flere andre m�der b�de hos Kleist og hos Hertz.
Previous Page
| Next Page
|
|