|
Main
- books.jibble.org
My Books
- IRC Hacks
Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare
External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd
|
books.jibble.org
Previous Page
| Next Page
Page 1
Men så kom den rigtige kritik, forfattet af de rigtige kritikere.
Hvorledes blev man i hin tid,--jeg mener i årene fra 1850 til
omkring 1860,--en rigtig literatur-kritiker, og navnlig dramatisk
kritiker i Kristiania?
Jo, det gik i regelen således til: Efter nogen tids forberedende
øvelser i "Samfundsbladet" og efter oftere at have påhørt de
diskussioner, som om aftenerne efter teatertid førtes på
Treschows kafé eller "hos Ingebret", begav den vordende kritiker
sig hen i Johan Dahls boglade og lod sig forskrive fra København
et exemplar af J.L. Heibergs "Prosaiske Skrifter", om hvilke han
havde hørt sige, at de skulde indeholde en afhandling betitlet
"Om Vaudevillen". Denne afhandling blev da læst, grublet over og
kanske tildels også forstået. Gennem disse skrifter blev man
endvidere bekendt med en polemik, som Heiberg i sin tid havde
ført imod professor Øhlenschlæger og imod digteren Hauch i Sorø.
Lejlighedsvis erfarede man deraf også, at J.I. Baggesen
(forfatter af "Gjengangerbrevene") allerede tidligere havde åbnet
et lignende felttog imod den store digter, som havde skrevet både
"Axel og Valborg" og "Håkon Jarl".
Megen anden for en kritiker nyttig viden lod sig også uddrage af
disse skrifter. Af dem lærte man f.ex., at en ret kritiker var på
smagens vegne forpligtet til at føle sig forarget over hiater.
Blev i et eller andet vers et sådant uhyre påtruffet, kunde man
være sikker på, at de unge kristianiensiske kritiserende
Jeronimusser, ligervis som Holbergs egen, udråbte deres:
Hillemænd, verden står ikke til påske!
Og så havde den datidige norske hovedstadskritik en særegen
ejendommelighed, hvis udspring jeg længe ikke kunde blive klog
på. Vore kritikere plejede nemlig, hver gang en begyndende
forfatter udgav en bog eller fik et lidet teaterstykke opført, at
geråde i en ustyrlig vrede og at gebærde sig som om der gennem
bogens udgivelse eller stykkets opførelse var tilføjet dem selv
og de aviser, de skrev i, en blodig fornærmelse. Som sagt, jeg
grublede længe over denne besynderlighed. Endelig fik jeg rede i
sagen. Ved nemlig at læse det danske "Månedskrift for Literatur"
blev jeg opmærksom på, at gamle etatsråd Molbech i sin tid havde
plejet at betages af en svær vrede, når en ung digter udgav en
bog eller fik et skuespil opført i København.
Således, eller omtrent således, var den domstol beskaffen, der nu
i dagspressen tog sig for at stille "Gildet på Solhaug" for
kritikens skranke i Kristiania. Den var for størstedelen
sammensat af unge mænd, der i kritisk henseende levede på lån fra
diverse kanter. Deres kritiske tanker var for længe siden tænkte
og udtalte af andre; deres meninger var for lang tid siden
formuleret andetsteds. Lånegods var hele deres æstetiske teori;
lånegods var hele deres kritiske metode; lånegods var i et og
alt, i stort og i småt, den polemiske taktik, de gjorde brug af.
Ja, lige til sindsstemningen, så var den lånt. Lånt, lånt var det
alt sammen. Det eneste originale ved dem var, at de evig og altid
benyttede lånegodset forkert og i utide.
At dette kollegium, hvis medlemmer kritisk livnærede sig ved lån,
troede at måtte i digterisk henseende forudsætte noget lignende
hos mig, kan ikke forundre nogen. Et par aviser der oppe, og
muligens flere, fandt da også ganske rigtig ud, at jeg havde lånt
dette eller hint fra Henrik Hertz's skuespil "Svend Dyrings hus".
Denne kritiske påstand er grundløs og uefterrettelig. Det er
åbenbart benyttelsen af kæmpevisernes versemål i begge stykkerne,
som har foranlediget den. Men hos mig er sprogtonen en ganske
anden end hos Hertz; diktionen i mit stykke har et ganske andet
klangpræg end i hans; over det rytmiske i mit stykke vifter en
let sommerluft; over det rytmiske hos Hertz ruger der høstvejr.
Heller ikke, hvad karakterer, handling, eller overhovedet hvad
det faktiske indhold angår, findes der mellem begge stykker nogen
anden eller større lighed end den, der er en nødvendig følge af,
at stoffet til dem begge er hentet ud fra kæmpevisernes trange
forestillingskreds.
Med fuldt så stor eller vel endnu større føje kunde man påstå, at
Hertz i sit "Svend Dyrings hus" havde lånt et og andet, og det
ikke så lidt endda, fra Heinrich v. Kleist's "Käthchen von
Heilbronn", der er skrevet i begyndelsen af dette århundrede.
Käthchens forhold til grev Wetter-Strahl er i alt væsentligt det
samme, som Ragnhilds til ridder Stig Hvide. Ligesom Ragnhild
drives også Käthchen af en gådefuld, uforklarlig magt til at
følge den mand, hun elsker, på alle hans veje, til lønligt at
liste sig efter ham, til viljeløst at lægge sig ned og sove i
hans nærhed, til naturnødvendigt at vende tilbage til ham, så
ofte hun end jages bort. Hertil kommer det overnaturliges
indgriben på flere andre måder både hos Kleist og hos Hertz.
Previous Page
| Next Page
|
|