Kærlighedens Komedie by Henrik Ibsen


Main
- books.jibble.org



My Books
- IRC Hacks

Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare

External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd

books.jibble.org

Previous Page | Next Page

Page 65

FALK
(efter et kort ophold).
Den vil holde _l�nge_.

SVANHILD
(smerteligt).
O, "l�nge", "l�nge";--usle armodsord!
Hvad g�lder "l�nge" vel for k�rligheden?
Det er dens d�dsdom, meldugg over s�den.
"P� evigt liv for k�rlighed jeg tror"--
_den_ sang skal alts� tie, og isteden
det lyde skal: Jeg elsked dig ifjor!
(som l�ftet af en st�rk indskydelse.)
Nej; _s�_ skal ej vor lykkes dag g� under,
ej d� med solgr�d bag en sky i vest;--
vor sol skal slukkes, lig et luftvidunder,
i middagsstunden, der den glitrer bedst!

FALK
(forf�rdet).
Hvad vil du, Svanhild?

SVANHILD.
Vi er b�rn af v�ren;
bag _den_ skal ikke komme nogen h�st,
da sangerfuglen tier i dit bryst
og aldrig l�nges did, hvor den er b�ren.
Bag _den_ skal aldrig noget vinterd�kke
sl� linet over alle dr�mmes lig;--
vor k�rlighed, den glade, sejersk�kke,
skal sot ej t�re p�, ej �lde sv�kke,--
d� skal den, som den leved, ung og rig!

FALK
(i dyb smerte).
Og langt fra dig,--hvad blev mig _der_ vel livet!

SVANHILD.
Hvad blev det _n�r_ mig--uden k�rlighed?

FALK.
Et hjem!

SVANHILD.
Hvor lykkens alf med d�den stred.
(med styrke.)
Til viv for dig blev evnen ej mig givet,
det ser jeg nu, det f�ler jeg og v�d!
Jeg kunde elskovs glade leg dig l�re,
men t�r din sj�l ej gennem alvor b�re.
(n�rmere og med stigende ild.)
Nu har vi jublet i en v�rdags rus;
nu ingen s�vnig d�s p� slapheds puder!
Giv alfen vinger, lad for sangens sus
ham g� p� flugt i flok med unge guder!
Og er den kantret end, vor fremtids b�d,--
et br�t er oven vande,--jeg v�d r�d;
den k�kke sv�mmer r�kker paradiset!
Lad lykken synke, g� i graven v�d;
vor _k�rlighed_ skal dog, Gud v�re priset,
n� sejersfrelst iland ifra forliset!

FALK.
O, jeg forst�r dig! Men at skilles _s�!_
Just nu, den fagre verden st�r os �ben,--
her, midt i v�ren, under himmel bl�,
den samme dag vor unge pagt fik d�ben!

SVANHILD.
Just derfor m� vi. Efter denne stund
vort jubeltog g�r nedad bakke kun!
Og ve, n�r engang regnskabsdagen kommer,
og n�r vi st�des for den store dommer,
og n�r han kr�ver, som retf�rdig Gud,
den skat han l�nte os i livsenshaven--
_da_, Falk, et svar, som sletted n�den ud:
"Den har vi mistet undervejs til graven!"

FALK
(i st�rk beslutning).
Kast ringen!

Previous Page | Next Page


Books | Photos | Paul Mutton | Thu 25th Dec 2025, 22:34