|
Main
- books.jibble.org
My Books
- IRC Hacks
Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare
External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd
|
books.jibble.org
Previous Page
| Next Page
Page 63
GULDSTAD
(ser p� ham, smiler og ryster p� hovedet).
Min k�kke unge Falk,--gem lidt p� spotten.--
P� to _slags_ vis et par kan s�tte bo.
Det grundes kan ved illusionskrediten,
ved langsigtsveksler p� en evig rus,
p� permanents af aldren atten-nitten,
og p� umulighed af gigt og snus;--
det grundes kan p� rosenr�de kinder,
p� klare �jne og p� lange h�r,
p� tryghed for, at aldrig sligt forsvinder,
og at parykkens time aldrig sl�r.
Det grundes kan p� stemningsfulde tanker,
p� blomsterflor i �rkenst�vet t�rt,
p� hjerter, der, et livsl�b gennem, banker,
som da det f�rste ja blev sagt og h�rt.
Hvad kaldes slig trafik? De navnet kender;--
det kaldes humbug,--humbug, k�re venner!
FALK.
Nu sk�nner jeg, De er en farlig frister,--
De, velstandsmanden, kanske million�r,
mens alt, hvad _mit_ i denne verden er,
blev b�ret bort af to artillerister.
GULDSTAD
(skarpt).
Hvad mener De med det?
FALK.
Det ligger n�r;
thi den _solide_ grundvold, kan jeg t�nke,
er sagtens _mynt_,--mirakelmidlet _mynt_.
som l�ner mangen middelaldersk enke
Sankt Gertruds gyldenglorie til pynt.
GULDSTAD.
� nej, den er dog noget, som er bedre.
Den er den stille, hjertevarme str�m
af venlig agt, der kan sin genstand h�dre,
s� fuldt, som jublen i en �rskedr�m.
Den er en f�lelse af pligtens lykke,
af omsorgs velbehag, af hjemmets fred,
af viljers b�jning mod hinanden ned,
af v�gen for at ingen sten skal trykke
den k�rnes fod, hvor hun i livet skred.
Den er en mildhedsh�nd, som l�ger s�rene,
den mandekraft, som b�r med villig ryg,
den ligev�gt, som r�kker gennem �rene,
den arm, som st�tter tro og l�fter tryg.--
_Det_ er det indskud, Svanhild, _jeg_ kan byde
til Deres lykkes bygning; svar mig nu.
(Svanhild g�r en st�rk anstrengelse for at tale; Guldstad l�fter
h�nden og hindrer hende.)
Bet�nk Dem vel, at ej De skal fortryde!
V�lg mellem os med klar og sindig hu.
FALK.
Og hvoraf v�d De--
GULDSTAD.
At De elsker hende!
Det har jeg l�st p� Deres �jnes bund.
Sig ogs� _hende_ det i denne stund.
(trykker hans h�nd.)
Nu g�r jeg ind. Lad legen f� en ende.
Og t�r De love mig med h�nd og mund,
at v�re hende slig en ven i livet,
slig stav p� vejen, slig en tr�st i n�d,
som jeg kan v�re det,--
(vender sig til Svanhild.)
Nu godt, s� skriv et
udsletningsm�rke over det, _jeg_ b�d.
Da har jeg sejret, sejret i det stille;
De vinder lykken; det var _det_, jeg vilde.
(til Falk.)
Og, det er sandt,--De talte f�r om mynt;
tro mig, den er lidt mer, end flitterpynt.
Jeg st�r alene, kender ingen k�re;
alt det, som _mit_ er, det skal Deres v�re;
De blir som s�n for mig, og hun min datter.
De v�d, ved gr�nsen ejer jeg et brug;
did flytter jeg, De s�tter disk og dug,
og er s� �ret omme, ses vi atter.--
Nu kender De mig, Falk; gransk nu Dem selv,
glem ej, at farten nedad livets elv
er ingen leg, er ej at nyde, sv�lge;--
og s�, i Herrens navn,--s� f�r I v�lge!
Previous Page
| Next Page
|
|