|
Main
- books.jibble.org
My Books
- IRC Hacks
Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare
External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd
|
books.jibble.org
Previous Page
| Next Page
Page 57
FALK.
Der kan du se!
STYVER
(fast).
Ja, men alligevel,--
om slig en eksception blir aldrig tale.
I trange tider holdt vi trofast sammen;
_hun_ fordrer ikke stort af livets gammen,
og _jeg_ er n�jsom, har alt l�nge sporet,
at jeg blev skabt for hjemmet og kontoret.
Lad andre f�lge svaneflokkens flugt;
liv i det sm� kan ogs� v�re smukt.
Hvad siger ej etsteds geheimer�d Goethe
om melkevejen, skinnende og hvid?
Af den kan ingen skumme lykkens fl�de,
og endnu mindre hente sm�rret hid--
FALK.
N�, var end m�let lykkesm�rrets kerning,
m� �nden r�de dog i al din slid;--
en mand skal v�re borger af sin tid,
men adle tidens borgerlige gerning.
Ja visstnok er der sk�nhed i det sm�;
men kunsten er at _skue_ og _forst�_.
Ej hver, som ynder at h�ndtere s�len,
m� _derfor_ tro sig ligemand med "D�len".
STYVER.
S� lad os g� med fred vor j�vne vej;
vi st�nger ikke stierne for dig,
vi f�lger gaden, du i h�jden sv�ver.
Hm, _der_ f�r ogs� hun og jeg engang;
men dagens krav er arbejd, ikke sang,--
den d�r man fra, alt efter som man lever.
Se, ungdomslivet er en stor proces
og den un�digste af alle tr�tter;--
g� p� akkord, og t�nk ej p� regres;
thi sagen taber du for alle retter.
FALK
(k�k og tr�stig, idet han kaster et �je p� lysthuset).
Nej, er den end for sidste domstol kommen,--
jeg v�d, der er ben�dning bagom dommen!
Jeg v�d, et liv kan _leves_ ud af to,
med frelst begejstring og med reddet tro;
men _du_ forkynder tidens usle l�re:
at idealet er det sekund�re!
STYVER.
Nej, det _prim�re_; thi dets hverv er ude,
som blomstens hverv--n�r frugten s�tter knude.
(Inde ved pianoet spiller og synger fr�ken Sk�re: "Ach, du lieber
Augustin". Styver stanser og lytter i stille bev�gelse.)
Hun kalder p� mig med den samme sang,
som talte, da vi m�dtes f�rste gang.
(l�gger h�nden p� Falks arm og ser ham ind i �jet.)
S� tidt hun _den_ til liv i l�ngsel henter,
g�r ud ifra min k�restes tangenter
bekr�ftet genpart af det f�rste ja.
Og n�r vor k�rlighed til slut har endskab,
og afd�r, til opstandelse som venskab,
skal sangen binde mellem _f�r_ og _da_.
Og kr�ges end min ryg i flugt med pulten,
og blir mit dagv�rk kun en krig mod sulten,
s� g�r jeg glad dog vejen til mit hjem,
hvor det forsvundne st�r i toner frem.
Er _der_ en stakket kveldstund helt vor egen,--
da er jeg sluppen skadesl�s fra legen!
(han g�r ind i huset. Falk vender sig mod lysthuset. Svanhild
kommer frem; hun er bleg og opr�rt. De ser en stund i taushed p�
hinanden og kaster sig med heftighed i hinandens arme.)
FALK.
O, Svanhild, lad os holde trofast ud!
Du friske friluftsblomst p� kirkeg�rden,--
_der_ ser du, hvad de kalder liv i v�ren!
Der lugter lig af brudgom og af brud;
der lugter lig, hvor to g�r dig forbi
p� gadehj�rnet, smilende med l�ben,
med l�gnens klumre kalkgrav indeni,
med d�dens slaphed over hver en str�ben.
Sligt kalder de at _leve!_ Himlens magter,
er slig en lod da v�rd de tusend fagter?
At dr�tte b�rnehjorder op til sligt,
at fede dem med retsind og med pligt,
at g�de dem med tro en stakket sommer,--
til brug, n�r sj�leslagtningstiden kommer!
Previous Page
| Next Page
|
|