|
Main
- books.jibble.org
My Books
- IRC Hacks
Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare
External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd
|
books.jibble.org
Previous Page
| Next Page
Page 49
OPPASSEREN.
Ja, nu tror jeg neppe
det fattes andet, end en liden skr�ppe
og sommerfrakken.
FALK.
Godt; det tar jeg med
p� ryggen, n�r jeg g�r. Kom s� afsted;--
se her er mappen.
OPPASSEREN.
Der er l�s for, ser jeg.
FALK.
Ja, der er l�s for, Sivert.
OPPASSEREN.
Godt.
FALK.
Den ber jeg,
du straks vil br�nde.
OPPASSEREN.
Br�nde?
FALK.
Ja, til kul--
(smilende.)
med alle veksler p� poetisk guld.
Og b�gerne,--dem kan du selv beholde.
OPPASSEREN.
� nej da; skal jeg slig bekostning volde?
Men n�r herr Falk kan b�ger bortfor�re,
s� er han f�rdig da med al sin l�re?
FALK.
Alt, hvad af b�ger l�res, har jeg l�rt--
og endda mere.
OPPASSEREN.
Mere? Det var sv�rt.
FALK.
Ja, skynd dig; b�rerne st�r udfor d�ren;--
nu f�r du hj�lpe dem at l�sse b�ren.
(Oppasseren g�r ud til venstre.)
FALK
(n�rmer sig Svanhild, som kommer ham im�de).
Vi har en time, Svanhild, for os selv,
i lys af Gud og sommernattens stjerner.
Se, hvor de glitrer gennem l�vets hv�lv,
lig frugt p� gren, de verdenstr�ets kerner.
Nu har jeg brudt det sidste tr�ldomsb�nd,
nu har for sidste gang mig sv�ben rammet;
som Jacobs �t, med vandringsstav i h�nd
og rejsekl�dt, jeg st�r for p�skelammet.
Du sl�ve sl�gt, hvis syn er st�ngt og lukt
for l�ftets land bag �rkensandets flugt,
du travle ridderslagne tr�l af tiden,
mur du kun kongegrav i pyramiden,--
_jeg_ g�r til frihed gennem d�gnets �rk,
for mig er fremkomst selv i havets fj�re;
men fiendens fylking, l�gnens fule l�re,
skal finde _der_ sin gravtomt, dyb og m�rk!
(kort ophold; han ser p� hende og tar hendes h�nd.)
Du er s� stille, Svanhild!
SVANHILD.
Og s� glad!
O, lad mig dr�mme, lad mig stille dr�mme.
Tal da for mig; frem g�r da, som p� rad,
min tankes knopper, sprungne ud til kvad,
lig modne liljer over tjernets str�mme.
FALK.
Nej, sig det engang til med sandheds rene
usvigelige r�st, at du er min!
O, sig det, Svanhild, sig--
Previous Page
| Next Page
|
|