Kærlighedens Komedie by Henrik Ibsen


Main
- books.jibble.org



My Books
- IRC Hacks

Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare

External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd

books.jibble.org

Previous Page | Next Page

Page 4

STYVER.
Ved hj�lp af k�rlighedens br�kjern, ven!
Med andre ord, s� var det fr�ken Sk�re,

min k�reste, som hun blev senere hen,
for dengang var hun--

FALK.
Ret og slet din _k�re_.

STYVER
(vedblivende).
Det var en selsom tid; min jus jeg glemte;
min pen jeg _spidsed_ ej, nej, jeg den _stemte_.
og n�r den i konceptpapiret rev,
det klang som melodi til hvad jeg skrev;--
omsider expederte jeg et brev
til hende--hun--

FALK.
Hvis k�reste du blev.

STYVER.
T�nk, samme dato indl�b hendes svar;
andragendet bevilget,--sagen klar!

FALK.
Og du, du f�lte dig ved pulten st�rre;
du havde bragt din elskov p� det t�rre!

STYVER.
Naturligvis.

FALK.
Og aldrig mer du digted?

STYVER.
Nej, jeg har aldrig siden m�rket trang;
det var med �t, som om mig �ren svigted;
og n�r jeg pr�ver nu en enkelt gang
at s�tte sammen blot et nyt�rsvers,
s� kommer rim og versem�l p� tvers,
og,--jeg forst�r ej, hvad det stikker i,--
men det blir _jus_ og ikke _poesi_.

GULDSTAD
(klinker med ham).
Og derfor er, min sj�l, De lige god!
(til Falk.)
_De_ tror nu f�rgen over lykkens flod
er bare til, for _Dem_ at s�tte over;
men se Dem for, ifald De farten vover.
Hvad Deres vise ang�r, v�d jeg ej
om den poetisk er i alle ender;
men hvordan end De visen snor og vender,
den har en _slet moral_, det siger jeg.
Hvad skal man kalde slig �konomi:
at lade alskens fugle �de karten
f�r den f�r tid til moden frugt at bli;
at lade k�r og f�r f� gr�sse fri
herinde s�dan udp� sommerparten?
Jo, her blev vakkert n�ste v�r, fru Halm!

FALK
(reiser sig).
�, n�ste, n�ste! Tanken er mig kvalm,
som i det slappe ord "det n�ste" ligger,
det g�r hver gl�dens rigmand til en tigger!
Hvis jeg som sprogets sultan m�tte r�de
en time kun, det silkesnoren fik,
og skulde ud af verden uden n�de,
som b og g af Knudsens grammatik.

STYVER.
Hvad har du da imod det h�bets ord?

FALK.
At det form�rker os Guds fagre jord.
"Vor n�ste k�rlighed", "vor n�ste viv",
"vort n�ste m�ltid" og "vort n�ste liv",--
se, den _forsynlighed_, som heri ligger,
_den_ er det, som g�r gl�dens s�n til tigger.
S� langt du ser, forstygger den vor tid,
den dr�ber nydelsen af �jeblikket;
du har ej ro, f�r du f�r b�den vrikket
imod den "n�ste" strand med sl�b og slid;
men er du fremme,--mon _du_ da t�r hvile?
Nej, du m� atter mod et "n�ste" ile.
Og s�dan g�r det--fort v�k--udaf livet,--
Gud v�d, om _bag_ et stoppested er givet.

Previous Page | Next Page


Books | Photos | Paul Mutton | Wed 2nd Apr 2025, 8:25