|
Main
- books.jibble.org
My Books
- IRC Hacks
Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare
External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd
|
books.jibble.org
Previous Page
| Next Page
Page 24
(Svanhild kommer ud p� altanen med et blomstrende rosentr�,
som hun s�tter p� r�kv�rket.)
Jo �n--jo �n--!
SVANHILD.
Falk! St�r De her i m�rke?
FALK.
Og er ej r�d? Nej, m�rket er just sk�nt.
Men sig mig, r�ddes ikke De derinde,
hvor lampen lyser p� de gustne lig--
SVANHILD.
O fy!
FALK
(ser efter Str�mand, som viser sig ved vinduet).
Han fordum var p� mod s� rig;
han stred med verden om en elsket kvinde;
som vedt�gts kirkestormer manden gjaldt,
hans k�rlighed slog ud i glade sange--!
Se p� ham nu! I kistekl�der lange,--
et tobensdrama om, hvor dybt han faldt!
Og fruentimret med det slunkne sk�rt,
med sk�ve sko, som klasker under h�lene,
hun er den vingem�, som skulde f�rt
ham ind til samfundsliv med sk�nhedssj�lene.
Hvad er igen af flammen? N�ppe r�gen!
_Sic transit gloria amoris_, fr�ken!
SVANHILD.
Ja, det er uselt, uselt dog, det hele:
jeg v�d ej nogens lod, jeg vilde dele.
FALK
(rask).
Nu vel, vi to g�r opr�r mod en orden,
som ej naturens er, men kunstigt skabt!
SVANHILD
(ryster p� hovedet).
Da, tro De mig, vort forbunds sag var tabt,
s� visst, som det, vi tr�der p�, er jorden.
FALK.
Nej, der er sejr, hvor to g�r frem i enighed.
Vi vil ej sogne mer til platheds kirke,
som led af trivialitetens menighed!
Se, m�let for personlighedens virke
er dog at st� selvst�ndig, sand og fri.
Det svigter ikke jeg og ikke De.
Et sj�leliv i Deres �rer banker,
De ejer varme ord for st�rke tanker.
De vil ej t�le formens sn�rliv lagt
om Deres hjerte, frit m� det pulsere;
De fik ej stemme til at sekundere
i f�lleskoret efter vedt�gts takt.
SVANHILD.
Og tror De ikke smerten mangen gang
mit syn har m�rknet og gjort barmen trang?
Jeg vilde bryde mine egne veje--
FALK.
Ja, i den stille tanke?
SVANHILD.
Nej, i d�d.
Men s� kom tanterne med gode r�d,--
de skulde sagen dr�fte, granske, veje--
(n�rmere)
den stille tanke, siger De; nej k�kt et
fors�g jeg vovede--som malerinde.
FALK.
Og s�?
SVANHILD.
Det glap, thi evnen var mig n�gtet;
men frihedstrangen lod sig ikke binde;
bag stafeliet s�gte den teatret--
Previous Page
| Next Page
|
|