|
Main
- books.jibble.org
My Books
- IRC Hacks
Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare
External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd
|
books.jibble.org
Previous Page
| Next Page
Page 29
SIGNE
(sagte.)
� gud, � gud!
BENGT
(g�r forn�jet om mellem g�sterne.)
Ha, ha, ha! Fru Margit v�d at s�tte det sammen! N�r hun f�rst
vil, s� g�r hun det meget bedre end jeg.
GUDMUND
(for sig selv.)
Hun truer; jeg m� rive det sidste h�b fra hende; f�r bliver hun
ikke rolig tilsinds.
(vender sig til de fremmede.)
Jeg kender et lidet kv�de. Hvis det lyster eder at h�re, s�--
FLERE AF G�STERNE.
Tak, tak, Gudmund Alfs�n!
(Man slutter sig om ham, nogle siddende, andre st�ende.
Margit l�ner sig til et tr� foran til h�jre. Signe
st�r til venstre n�r ved huset.)
GUDMUND
(synger.)
Jeg red mig udi lunde,
jeg sejled over sj�;
det var sig i mit v�ne hjem,
der f�sted jeg min m�.
Det var den alfekvinde,
hun er s� led og gram:
ret aldrig skal den jomfru sk�r
til kirken f�lge ham.
H�r mig, du alfekvinde,
lad fare det besv�r;
to hjerter kan ej skilles ad,
som har hinanden k�r!
EN GAMMEL MAND.
Det er et vakkert kv�de. Se, hvor de unge svende skotter did hen.
(peger mod pigerne.)
Ja, ja, hver har vel sin, kan jeg tro.
BENGT
(g�r miner til Margit.)
Ja, jeg har min, det v�d jeg visst. Ha-ha-ha!
MARGIT
(sagte, b�vende.)
�, at m�tte lide al den spot og spe! Nej, nej; nu m� den sidste
redning fristes.
BENGT.
Hvad fattes dig? Mig tykkes, du er s� bleg.
MARGIT.
Det g�r snart over.
(vender sig til g�sterne.)
Det b�res mig for, som jeg nys sagde, jeg havde glemt alle mine
eventyr. Men jeg tror dog, jeg mindes �t.
BENGT.
Ret s�, min hustru! Kom med det.
UNGE PIGER
(bedende.)
Ja, fort�l, fort�l, fru Margit!
MARGIT.
N�sten er jeg bange for, det vil lidet huge jer; men det f�r nu
v�re.
GUDMUND
(sagte.)
Alle helgener, hun vil da vel ikke--!
MARGIT.
Det var sig en ungm� fager og fin,
hun sad i sin faders g�rd;
hun s�mmed i silke, hun s�mmed i lin;--
s� lidet den gammen forsl�r.
Hun sad s� ene med sorrig og gru;
der var tomt i hal og i stue;
den jomfru liden var stolt i hu,
hende lysted at vorde en adelsfrue.--
Det var sig bergkongen, red han fra nord,
kom han til g�rde med guld og med svende;
tredje dags natten hjemad han f�r
alt med sin brud,--med hende.
I berget sad hun hel mangen sommer,
af guldhorn kunde hun mj�den t�mme,
i dalen trives de yndigste blommer,--
hun sanked dem kun i dr�mme.--
Det var sig den ungersvend bold og god;
vel kunde han lege p� gyldne strenge;
det klang til bergets inderste rod,
hvor hun havde siddet s� l�nge.
S� underlig blev hun tilsinde derved;--
op sprang fjeldets port som en bue;
over dalene l� gud faders fred,
og al den herlighed kunde hun skue.
Det var som om nu, for f�rste gang,
hun var v�kket til liv ved harpeklang,
som om hun f�rst nu forstod at finde
den rigdom, verden slutter inde.
Og vel m� I vide, hver og en,
at den, som er f�ngslet til fjeldets sten,
kan l�ses s� let ved harpeleg!
Han s� hende bunden, h�rte hun skreg,--
men han sl�ngte sin harpe bort i en vr�,
hejsede silkesejlet i r�,
st�vnede over den salte sj�
til fremmede lande med sin f�stem�.
(i stigende lidenskab.)
Du legte s� fagert p� strengenes guld!
thi svulmer min barm s� k�k og fuld!
Jeg m� ud, jeg m� ud i de gr�nne dale!
Jeg d�r herinde i fjeldets sale!
Han h�ner mig kun! Han favner sin m�
og st�vner over den salte sj�!
(skriger.)
Med mig er det ude; berget er lukket!
Solen lyser ikke mere; alle stjerner er slukket.
(hun vakler og segner afm�gtig over mod en tr�stamme.)
Previous Page
| Next Page
|
|