Gildet På Solhaug by Henrik Ibsen


Main
- books.jibble.org



My Books
- IRC Hacks

Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare

External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd

books.jibble.org

Previous Page | Next Page

Page 23

GUDMUND.
Jeg kan se,
du har endnu det samme ustyrlige sind,
som fordum--

MARGIT
(pludselig alvorlig.)
Du m� ikke undres derover;
det er kun ved midnat, n�r menneskene sover;
om dagen er jeg s� r�d som en hind.
Og hvad er det vel mere? Mindes dig kun
hine kvinder i fremmede lande,--hun,
den fagre prinsesse;--se, _hun_ var vild;
mod hende er jeg som lammet mild.
At l�nges og hige hun voved ej blot;
hun p�nsed p� d�d; og se _det_--

GUDMUND.
Det er godt,
du minder mig derom; jeg vil ikke l�nger
gemme p� det, jeg s� lidet tr�nger.
(tager flasken frem.)

MARGIT.
Flasken! Du mener--?

GUDMUND.
Jeg gemte den, fordi
jeg t�nkte, med den at l�se mig fri,
hvis kongens m�nd skulde komme mig n�r.
Men alt fra ikveld har den mistet sit v�rd;
nu vil jeg stride med arm og med sv�rd,
byde fr�nder og venner op til det sidste,
for min frihed og livet at friste.
(vil kaste flasken imod et fjeldstykke.)

MARGIT
(griber hans arm.)
Nej vent! Lad mig f� den. Se s�!

GUDMUND.
Du vil--?

MARGIT.
Sk�nke den til n�kken dernede.
Han har mig s� tidt forlystet med sit spil
og sunget mig mangt underligt kv�de.
Giv hid.
(tager flasken ud af hans h�nd.)
Der er den!
(lader som om hun kasted den i elven.)

GUDMUND
(g�r mod h�jre og ser ned i dybet.)
Kasted du den ud?

MARGIT
(idet hun skjuler flasken.)
Ja visst; du s� jo--
(hvisker, g�r hen imod huset.)
Nu hj�lpe mig gud!
Nu m� det briste eller b�re!
(h�jere.)
H�r, Gudmund!

GUDMUND
(n�rmer sig.)
Hvad vil du?

MARGIT.
_Et_ m� du mig l�re;
du m� tyde mig grant det gamle kv�de,
som er gjort om kirken dernede.
Det var sig en frue og dertil en svend;
alt s� havde de hinanden k�r.
Den dag de bar hende til jorden hen,
han bl�dede ved sit sv�rd.
Hun jordedes syd under kirkev�g,
han st�dtes til mulde i nord;--
der trivedes fordum hverken siljer eller h�g
alt i den viede jord;--
men n�ste v�r p� de grave to
der vokste de fagreste liljeblommer;
over kirketaget s� monne de gro
og gr�nnes tilhobe b�de vinter og sommer.
Kan du tyde mig det kv�de?

Previous Page | Next Page


Books | Photos | Paul Mutton | Wed 26th Feb 2025, 2:01