|
Main
- books.jibble.org
My Books
- IRC Hacks
Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare
External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd
|
books.jibble.org
Previous Page
| Next Page
Page 20
(En birkelund, der st�der op til huset, hvoraf et hj�rne ses til
venstre. En fodsti f�rer op i lien i baggrunden. Til h�jre for
stien fosser en elv nedover og taber sig mellem fjeldstykker og
stene. Det er lys sommernat. D�ren til huset st�r �ben; vinduerne
er oplyste. Musik h�res derinde.)
G�STERNE
(synger i gildestuen.)
Lad fedlen klinge; ved strengeklang
tr�der vi dansen den nat s� lang.
Hvor lystigt at trine p� tilje!
Den jomfru br�nder s� sk�r som et blod;
det er sig den sm�dreng, bold og god,
han favner den v�ne lilje!
(Knut G�sling og Erik fra H�gge kommer ud fra
huset. Musik, dans og lystighed vedbliver under det f�lgende at
lyde d�mpet derinde.)
ERIK.
Bare det ikke kommer til at angre dig, Knut.
KNUT.
Lad du mig om det.
ERIK.
Ja, ja, voveligt er det dog. Du er kongens foged. Der udg�r
herrebud til dig, at du skal fange Gudmund Alfs�n, hvor du kan
komme over ham. Og nu, da du har ham lige i n�ven, s� tilsiger du
ham dit venskab og lader ham f�rdes frit, hvor det lyster ham.
KNUT.
Jeg v�d, hvad jeg g�r. I hans egen stue har jeg s�gt ham, og der
var han ikke at finde. Og dersom jeg nu fors�gte p� at gribe ham
her,--mener du da, at fru Margit var tilsinds at give mig Signe
til hustru?
ERIK
(langtrukkent.)
Nej, med det gode blev det vel ikke, men--
KNUT.
Og med det onde gad jeg n�dig g� frem. Gudmund er jo ogs� min ven
fra gamle tider; og han kan g�re mig nytte.
(bestemt.)
Derfor bliver det, som jeg har sagt. Ikveld skal ingen her p�
g�rden vide at Gudmund Alfs�n er fredl�s;--imorgen f�r han se at
hj�lpe sig selv.
ERIK.
Ja, men kongens lov?
KNUT.
�, kongens lov! Du v�d lige s� godt som jeg, kongens lov agtes
ikke stort her inde i bygderne. Skulde kongens lov g�lde, s�
m�tte mangen staut karl iblandt os b�de b�de for bruderov og
manddrab.--Kom nu her! Jeg gad vide, hvor Signe--?
(de g�r ud til h�jre.)
(Gudmund og Signe kommer nedover fodstien i baggrunden.)
SIGNE.
� tal! Bliv ved! Lad mig lytte dertil;
det h�res som det v�neste strengespil.
GUDMUND.
Signe, min fagre, min yndelige lilje!
SIGNE
(med glad og stille forundring.)
Jeg--jeg er ham k�r!
GUDMUND.
Det er ingen som du.
SIGNE.
Jeg skulde m�gte at binde din vilje;
jeg skulde m�gte at fylde din hu!
�, t�r jeg tro dig!
Previous Page
| Next Page
|
|