|
Main
- books.jibble.org
My Books
- IRC Hacks
Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare
External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd
|
books.jibble.org
Previous Page
| Next Page
Page 18
GUDMUND.
Jeg? Intet. �, lad mig samle
mine tanker; jeg er s� frejdig og fro
fordi jeg, som fordum, er hos eder to.
Men, sig mig,--Signe--?
MARGIT
(peger smilende mod d�ren til venstre.)
Hun kommer snart.
Hun m� jo pynte sig lidt for sin fr�nde,
og det er vel ikke gjort i en fart.
GUDMUND.
Jeg m� se, om hun endnu kan mig kende.
(han g�r ud til venstre.)
MARGIT
(ser efter ham.)
Hvor han er fager og mandig.
(med et suk.)
Der er ikke megen lighed mellem ham og--
(rydder lidt op ved drikkebordet, men standser igen dermed.)
Dengang var du fri, sagde han. Ja, dengang!
(kort taushed.)
Det var en selsom fort�lling, den om prinsessen, som--. Hun havde
en anden k�r, og s�--. Ja, disse kvinder i de fremmede lande,--
jeg har h�rt det f�r,--de er ikke veke som vi; de r�ddes ikke for
at g�re en tanke til d�d.
(tager et b�ger, som st�r p� bordet.)
Af dette b�ger drak Gudmund og jeg p� et frydeligt gensyn, da han
rejste. Det er fast det eneste arvestykke, jeg bragte med til
Solhaug.
(s�tter b�geret ind i et v�gskab.)
Hvor blid denne sommerdag er. Her er s� lyst herinde. S� lifligt
har ikke solen skinnet i tre �r.
(Signe, og efter hende Gudmund kommer ind fra
venstre.)
SIGNE
(l�ber leende hen til Margit.)
Ha-ha-ha! Han vil ikke tro, det er mig!
MARGIT
(smilende, til Gudmund.)
Ser du; mens fjernt fra bygden du vandred,
har ogs� _hun_ sig s� st�rkt forandret.
GUDMUND.
Tilvisse! Men at hun skulde--! Nej, nej,
det var dog aldrig faldet mig ind.
(griber Signes h�nder og ser p� hende.)
Og dog, dit uskyldige barnesind
l�ser jeg endnu i �jnene bl�;--
hvor kan jeg da l�nger tvile derp�!
Jeg m� le, n�r jeg mindes, hvor tidt jeg har
t�nkt dig s�lunde, som dengang jeg bar
dig p� mine arme. Da var du et barn;
nu er du en huldre, som kogler og g�kker.
SIGNE
(truer med fingeren.)
Ja, vogt dig! Hvis huldrens harme du v�kker,--
pas p�,--hun hilder dig i sit garn!
GUDMUND
(hen for sig.)
N�sten b�res mig for, som det alt var sket.
SIGNE.
Men vent; du har jo end ikke set
hvorlunde jeg har holdt din harpe i �re.
(idet hun g�r ud til venstre.)
Nu m� du mig alle dine kv�der l�re!
GUDMUND
(sagte, ser efter hende.)
Sprungen ud som den fagreste rosenblomme,
der endnu var knop ved dagens komme.
Previous Page
| Next Page
|
|