|
Main
- books.jibble.org
My Books
- IRC Hacks
Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare
External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd
|
books.jibble.org
Previous Page
| Next Page
Page 16
GUDMUND,
(der ufravendt har betragtet hende.)
Og du arted dig alt til den dejligste kvinde.
MARGIT.
Kan v�re; men al den lov og pris,
jeg h�rte, det blev til min lykkes forlis.
Du m�tte bort til de fremmede lande;
men alle dine kv�der graved sig ind
dybt i mit hjerte, dybt i mit sind,
og sl�red med tanker min pande.
Du havde sunget om al den lyst,
som m�gter at rummes i et menneskes bryst:
du havde sunget om det frejdige liv
blandt herrer og fruer. Alt som bedst
kom bejlere fra �st og bejlere fra vest;
og s�--s� blev jeg min husbonds viv.
GUDMUND.
�, Margit!
MARGIT.
Der gik ikke lang tid hen,
f�r jeg m�tte s� bitterlig gr�de.
At t�nke p� dig, min fr�nde, min ven,
det blev min eneste gl�de.
Hvor det tyktes mig tomt i Solhaugs hal
og i alle de store stuer!
Her g�sted os riddere, herrer og fruer;
her sang mig til �re s� mangen skald;
men der var ikke �n, som ret mig forstod,
ikke �n, som fatted min jammer;--
jeg fr�s, som sad jeg i bergets kammer;
dog v�rked mit hoved, dog br�ndte mit blod.
GUDMUND.
Men din husbond--?
MARGIT.
Han var mig aldrig k�r!
hans guld var alt, hvad mig hilded;
talte han til mig, sad han mig n�r,
blev mit sind af kvide forvildet.
(sl�r h�nderne sammen.)
Og s�dan har jeg levet i �rene tre!
Mit liv var en evig, en endel�s ve.
Dit komme rygtedes; visst du kender
den stolthed, som dybt i mit hjerte br�nder;
jeg dulgte min n�d, jeg gemte min kvide;
thi du m�tte mindst af alle den vide.
GUDMUND
(bev�get.)
Og derfor var det, du vendte dig bort--.
MARGIT
(uden at se p� ham.)
Jeg t�nkte, du kom for at spotte min v�nde.
GUDMUND.
Margit, kunde du tro--?
MARGIT.
Nu, kort
og godt, der var grund nok for h�nde.
Dog, himlen v�re takket, nu er det forbi;
jeg st�r ikke l�nger alene;
om barmen er jeg s� let og fri,
som et barn under abildgrene.
(farer sammen i skr�k.)
Ah, hvad falder mig ind! Hvor kunde jeg glemme--!
Alle helgener se til mig n�digt ned!
Fredl�s, sagde du--?
GUDMUND
(smiler.)
Nu er jeg hjemme;
her lader mig kongens m�nd med fred.
MARGIT.
Men du, som nylig stod h�jt i agt,--
sig mig hvorlunde--?
Previous Page
| Next Page
|
|