Gildet På Solhaug by Henrik Ibsen


Main
- books.jibble.org



My Books
- IRC Hacks

Misc. Articles
- Meaning of Jibble
- M4 Su Doku
- Computer Scrapbooking
- Setting up Java
- Bootable Java
- Cookies in Java
- Dynamic Graphs
- Social Shakespeare

External Links
- Paul Mutton
- Jibble Photo Gallery
- Jibble Forums
- Google Landmarks
- Jibble Shop
- Free Books
- Intershot Ltd

books.jibble.org

Previous Page | Next Page

Page 11

BENGT.
Ja, det skulde jeg vel mene. En v�bendrager og seks rustede m�nd
er hos ham. N� ja, Gudmund Alfs�n er jo ogs� en hel anden mand
nu, end dengang han drog ud p� langf�rd. Men jeg m� ned og tage
imod ham.
(r�ber ud.)
L�g gyldenl�derssadlen p� min hest! Og glem ikke bidslet med
ormehovederne!
(ser ud i baggrunden.)
Au, der er han alt ved ledet! N�, s� min stav da; min
s�lvknappede stav! Slig en herre,--Krist fri mig--ham m� vi tage
imod med �re, med stor �re!
(han g�r skyndsomt ud i baggrunden.)

MARGIT
(grublende.)
Han vandred fra bygden som den fattigste svend.
Nu kommer han med v�bner og med rustede m�nd.
Hvad vil han? Er det hans agt at se,
om bittert jeg nages af kummer og ve?
Lyster det ham at pr�ve og friste,
hvad jeg m�gter at b�re, f�r hjertet m� briste?
Mener han, at--? Ah, pr�v kun derp�;
s� ringe en fryd skal du deraf f�!
(hun vinker ud gennem d�ren til h�jre.)

(Tre Piger kommer ind i stuen.)

MARGIT.
I h�re mig vel, mine terner sm�;
I bringe mig p� stand min silkek�be bl�.
I f�lge mig flugs i fruerstuen ind,
at kl�de mig h�visk i fl�jel og skind.
To af jer skal kl�de mig i skarlag og m�r,
den tredje skal vinde perler i mit h�r.
I b�re mig alle mine smykker did ud!

(Pigerne g�r med smykkeskrinene ud til venstre.)

MARGIT.
S� vil jeg! Margit er jo bergkongens brud.
Vel! Jeg f�r at b�re mit kongelige skrud.
(hun g�r ud til venstre.)

(Bengt f�rer Gudmund Alfs�n ind gennem svalgangen i
baggrunden.)

BENGT.
Og endnu en gang,--hil eder under Solhaugs tag, min hustrus
fr�nde!

GUDMUND.
Jeg takker jer. Og hvordan g�r det hende? Hun lider dog
vel i alle m�der, vil jeg tro?

BENGT.
Ja, det kan I sv�rge p�, hun g�r. Der fattes hende intet. Hele
fem terner kan hun byde og r�de over; en fuldt sadlet ganger st�r
rede, s� snart det kun lyster hende. N�, snart sagt, s� har hun
alt, hvad en h�visk kvinde kan beg�re for at v�re forn�jet i sine
k�r.

GUDMUND.
Og Margit,--hun er da vel forn�jet?

BENGT.
Gud og hvermand skulde tro, hun m�tte v�re det; men selsomt nok--

GUDMUND.
Hvad mener I?

BENGT.
Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, s� b�res det mig for, at
Margit var lystigere tilsinde alt imens hun leved i fattige k�r,
end siden hun blev frue p� Solhaug.

GUDMUND
(hen for sig.)
Jeg vidste det jo nok; s�dan m�tte det g�.

Previous Page | Next Page


Books | Photos | Paul Mutton | Mon 24th Feb 2025, 12:36